Lignelsen om sædemanden...

3 And he spake many things unto them in parables, saying, Behold, a sower went forth to sow; 4 And when he sowed, some seeds fell by the way side, and the fowls came and devoured them up: 5 Some fell upon stony places, where they had not much earth: and forthwith they sprung up, because they had no deepness of earth: 6 And when the sun was up, they were scorched; and because they had no root, they withered away. 7 And some fell among thorns; and the thorns sprung up, and choked them: 8 But other fell into good ground, and brought forth fruit, some an hundredfold, some sixtyfold, some thirtyfold. 9 Who hath ears to hear, let him hear.
- Matthew kapitel 13

Dette er en af mine favoritter blandt lignelserne, fordi den taler om de frø der plantes i os... synes at den er utrolig smuk og bringer os et ualmindeligt vigtigt budskab. Et budskab de fleste af os nok kender til, men måske ikke tager aktion på og måske ikke helt tager så alvorligt. 

Sædemanden Jesus taler om i lignelsen er Gud, som sår frø. Teksten handler om frø der rammer ved siden af, frø der lander blandt torne og ukrudt, frø i ugunstig stenet jord og så dem i den rige gødede jord, der får frøet til at spire og efter tid bærer frugt... 

Her er ikke bare tale om ét frø eller ét menneske. Her er tale om de frø Gud planter i os hvert år. År efter år får vi muligheden for at gøre det bedre end det forrige. Frøet plantes (undfanges) nederst i vores rygrad og muligvis lige nedenfor laveste rygvivrl, i noget der kaldes "Bindu"(*1), for den følgende dag at indfinde sig i halebenet. Det er her at det danner rod. Måske også derfor at man taler om det nederste chakra som rod-chakraet, der danner fundament for det træ (livets træ) som skal til at spire op? Herfra kravler/stiger det op igennem kristusolien som findes inde i rygraden... De nederste dele af kroppen omtales i biblen som "vildnæsset", for det er her hvor frøet har de største udfordringer, da vi som mennesker er meget styret af vores behov og begær. Så har vi ikke styr på vores dyriske drifter og lyster, så farer frøet vild og kommer på afveje...

Frøene frigives når nymånen er i dit stjernetegn, de tegn som Gud har givet os og navngivet for at disse kan hjælpe os. Du kan se en kalender her for 2021, hvorpå du kan se hvornår hvilke datoer dine frø bliver undfanget. For dem, der som jeg er født i jomfruens tegn, har næste gang nymånen i tegnet d. 7. september 2021. 

Nu tænker du måske nok at jeg blander det hele godt og grundigt sammen. Hvis du er ny her på min blog, så læs gerne siden "om", for at forstå hvorfor jeg trækker visdom ind især fra Taoismen og anatomi. Taoismen kaldes Vejen, nøjagtigt som den gør i biblen. Det er faktisk Taoismens grundtanker, der har fået mig til at forstå biblens tekster på et dybere plan. Men også jøderne, som kristne udspringer af, gik og går stadig meget op i månefaserne. 

Noget andet teksten kommer ind på er at vores hjerter ikke må være forstenet. Nu står der så ikke lige direkte at det er hjertet det omhandler, men stenet grund. Grunden til at jeg laver denne parallel er, at man i utallige bibelvers kan læse om "det forhærde sit hjerte". Det giver god mening her, at det netop er det hårde hjerte der tales om. For er du overfladisk her og hård, ja så kommer frøet ikke længe op og det visner.

Inden frøet når hjerteregionen og de 12 ryghvirvler der hører til dér, når frøet derimod at blive hårdt (ikke hjertet). Man kan vel sige at frøet hærdes som det stiger op. I den sidste ryghvirvel der hører til Solar plexus, og det 13. led fra halebenet bliver frøet døbt. Det bliver til en hvid sten med dit navn (Johannes åbenbaringen kapitel 2:12-17), hvis såfremt du består prøvelserne i vildnæsset. Frøet til den sten som kaldes "the living stone", som også ofte omtales i biblen (se bl.a. 1. Peter 2:4-11). Når det når længere op bliver det til en perle... men det må blive en anden gang... Jeg forventer flere skriveri der hver især uddyber, hvad jeg her føler jeg springer lidt let henover. Men ønsker ikke at mine skriv bliver alt for lange. Desuden er jeg i gang med en mindre bog, der går meget mere i dybden, og bliver som en dag-til-dag guide, der kan hjælpe dig godt på Vejen. 

Teksten nævner også noget med beplantning med torne... dette er helt klart et symbol på miljøet. Hvem er det vi omgiver os med til daglig? Er det nogen der løfter os? Nogen der også er troende man kan dele med? Hvad med dine fysiske omgivelser? Bor du tæt for støj, bilos og andet? Hvad lytter du til af musik og hvad ser du af tv, film og serier? Det hele er noget der påvirker os... Tornerose er et godt eksempel! Stikker vi os på nogle af disse torne, så falder vi i dyb søvn og glemmer alt om vigtigheden af at få frøet til at blive en perle og opnå at vække Kristus bevidstheden. Kunsten er, ikke at lade sig slå ned af de små stik vi får af omgivelserne. Sådan én som Bruce Lipton, som jeg er ret vild med, han har i mange år forsket i hvordan vores miljø påvirker vores celler. Jeg kan varmt anbefale hans bog "Intelligente celler". Han kommer også ind på hvordan vores egne tanker også er en del af miljøet. 
​ 
De vigtige budskaber er:
1) Plej din jord - spis sundt, dyrk motion, hvil og få nok med væske m.m. Således er du med til at sikre gode vilkår for frøets vækst. 
2) Tænk over hvad for dig til at blomstre? Hvad skal der til for at du sprudler og lysets tændes i dig? Prioriter mere af det i dit liv. 
3) Vær varsom med hvem du omgiver dig med i den omgangskreds. Har du venner og familie der tager dit lys, ved at overskygge dig? 
4) Hold hjertet åbnet for Gud og kristusbevidstheden. Lad det ikke blive hårdt, så frøet ikke kan udfolde sig.
5) Når du blomstrer og bliver ”frugtbar”, så giver du liv videre. Du giver næring til bierne, der danner honning (fra pinealkirtlen). Ikke mindst betyder det, at du har fået frøet til at stige op igennem kristusolien til krystalhulen. 

Her lige et privat billede fra min anden rejse til Israel. En grøn ara sad lige uden for mit vindue og snaskede i de dejlige saftige dadler... Jeg er helt bevidst medtaget et palmetræ som er det frøet, bliver til, da palmetræet er ret brugt i biblen. Det tager sin næring op i centeret af stammen (ikke udefra og ikke overfladisk) og det står godt fast i stormvejr. Desuden, så har vi jo også palmesøndag, som jeg formentlig ikke behøver at gå i dybden med her. 

Må Vejen gå dig i møde med kærlighed <3 

Bonus info.: 

1. Pavens tiara er en hovedbeklædning der ligner en bikube. 
2. Man kan sige at frøene er honningbierne der kommer op til Bidronningen i bikuben (Jomfru Maria)... Bidronningen er i sig selv et symbol på jomfruelighed. Uden bierne er der ingen honning... 
3. To bee or not to bee... ;-) Det handler mere om "Beeing" end om "Doing"... Biblen er dog mere om honningen end selve bierne. Honnings som venter os i det forjættede land. 

*1 - Bindu forbindes med ordet seed men betyder også "falling of the drop", som kan forstås som frøet der droppes ned i jorden. Bindu har et symbol der ligner en liggende nymåne. Ofte ses Jomfru Maria stående på en nymåne. Bindu er i nogle traditioner det nulte chakra. Det har også et andet symbol som er en regnbuecirkel med bogstavet "A" i midten. Jeg har ikke kunnet finde ud af endnu hvad A'et står for, men man kunne være fristet til at sige at det står for Alfa - Begyndelsen. Det er egentlig ret skønt at tænkte på at frøet starter et sådant sted. I en regnbuecirkel... for når det er kommet hele Vejen op gennem de chakraerne som har regnbuens farver, så omgives Gud trone af en regnbue, som er i det øverste og 7. chakra.