Kristus i Hjertet
  • Hjem
  • Leveråd
  • Blog

Etymologi: Højre og Venstre - vælg den rette vej til...

11/3/2021

Comments

 
Etymologi: Højre og Venstre - vælg den rette vej til...
I efteråret stødte jeg på ordet "Etymologi" som er en gren inden for sprogviden-skaben, der beskæftiger sig med ordenes oprindelse. Det er et fantastisk redskab til at forstå biblens lignelser og algoritmer. 

Da dette gik op for mig, begyndte jeg at se ordene på en helt ny måde og der åbenbarede sig en helt ny verden for mig! Få dage efter opdagelsen af etymologi, begyndte ordene "Højre" og "Venstre" at rumstere i mine tanker. Det danske sprog kommer dog lidt til kort, og det er først når man begynder at se på ordene gennem sprogene engelsk, latin, græsk og hebraisk, at bliver sjovt, for nu er der så mange ting i biblen, der yderlige begynder at give mening. Jeg er dybt fascineret over hvad ord og navne egentlig gemmer på af hemmeligheder og har flere spændende ord-afsløringer på vej... 
Men denne aften, da jeg kom i putkassen, så spøgte disse to ord rundt. Højre... Venstre... hvad er de engelske ord... Left og Right... Left minder om ordet leave eller forlade eller give slip på... og Right siger direkte at dette betyder Rigtigt eller Ret. Da jeg senere slår ordene op finder jeg ud af at Left også kan sættes i forbindelse med “svag, klodset, tåbelig og forkert” og at Right yderligere betyder "sandt, retfærdig, sund og kompetent" m.m. Selv ordet "Amen" betyder "Sandhed"... 

Og dette var starten på at slå endnu flere ord op, for at få en dybere forståelse for hvad teksten i virkelighed prøver at sige. Og selv tal, vers numre, timer og klokkeslæt bærer på visdom, hvis bare vi er vågne til at se og høre. 

Højre er et af de ord der bliver nævnt utallige gange i biblen. Og det er fordi højre ud over at være rigtigt også er vigtigt. Til højre findes nemlig den smalle vej til Gud, den vej der burde ligger lige til højrebenet, så at sige. ;-) Men alligevel vælger de fleste den venstre vej til. Det er den brede oplyste motorvej, der virker mest indbydende og dens falske lys overstråler indgangen til højre. De fleste ser kun denne ene vej og vælger den oftest helt ubevidst. Dette sker som regel fordi vi lever i en kultur, hvor vi selv er i centrum. Mig mig mig... jeg vil ha hus ved vandet, en Tesla og mussemalet tallerkner. Vi har fokus på personlig udvikling (egoet) og hvordan vi kan blive en bedre udgave af os selv. Ved at man "tilbeder" Mammon (jordisk gods) eller vælger sine egne lyster og egen vilje til, fremfor Guds, bliver man derved et af de fortabe får, der tager bukkens vej. Heldigvis opdager flere og flere at livet i overhalingsbanen og i rotteræset ikke føles rigtig... og opdager at der er en anden vej at gå.

I Mattæus 25:32-42 samles får og bukke foran Menneskesønnen til "Verdens-dommen". Fårene stilles til højre og bukkene til venstre. Det er fårene til højre der ender med at komme ind i Guds rige. Bukkene til venstre sendes i den evige ild, som er beredt af Djævlen og hans engle. Det faktisk ret interessant billede, for højre side er også vejen for den feminine energi (yin/får), som er den opadgående energi. Af yin og yang, så er yin den "mørke" energi og man kan derfor sige at døren til højre er omgivet af mørke og derfor er den svær at se. Kristusfrøene (som vi skal få til at opstige for at opnå oplysning) er maskuline og derfor skal de op igennem den feminine energi. 

Her er nogle flere eksempler med højre: 
  • Jesus skal sidde ved Gud-faders højre hånd
  • I Salomons tempel er døren til det helligste til højre. 
  • Jesus beder sine disciple fiske til højre. De har længe kastet der net ud til venstre uden held. Men da de følger Jesus' råd fanger de 153 fisk. Talværdien er 9 som står for oplysning. Så ved at holde til højre, opnår du oplysning. 
  • Gabriel står til højre for alteret da han viser sig for Zakarias.
  • I King James Biblen på engelsk, er Guds folk dem der er "righteous"... 

Vi får altså hints til at Vejen til Gud og oplysningen findes til højre. Som jeg ser det for mig, så findes der to porte at gå ind ad når vi skal søge den indre oplysning. De er i vores nederste energicenter/hus (rodchakra). Den til venstre er bukkens (666 = 9) og den lavere bevidsthed og den til højre er fårenes (144.000/153 = 9) og den højere bevidsthed. Den den ene port der fører til mødet med Gud og Jesus i Guds rige og den anden der fører til et liv, hvor du "sælger din sjæl" til Djævlen mod overflod, besiddelser og berømmelse. 

Få uger inden jeg finder ud af alt det ovenstående, er jeg til gudstjeneste i den Apostolske Kirke i Nykøbing Falster. Normalt plejer jeg ikke at blive bedt for, når der er forbøn, men kunne mærke at den dag, skulle jeg bede om at blive styrket i min tro. Præsten beder for mig, og under bønnen siger han til mig at der er to døre foran mig og at det er vigtigt at jeg vælger den rigtige dør. Jeg blev lidt bekymret da han sagde det. Hvad mente han? Hvad er det for døre? Åh nej, hvordan vælger jeg den rigtige? Nu er jeg ikke længere i tvivl om hvad det var for to døre han talte om og jeg er slet ikke i tvivl om hvilken én jeg ønsker at gå ind ad og nu ved jeg hvor den er...

Må Gud vise dig vej og må Kristus være hos dig!
Comments

    Om bloggen

    Mit navn er Marie-Louise og det er mig, som skriver... Jeg deler hvad jeg end har på hjertet i jagten på Sandheden og om det at gå med Kristus i hjertet. Alt fra hellige tekster, mini-biografier, bønner, egne oplevelser, filosofi og andet godt som jeg håber vil  være til inspiration. 

    Bibelcitaterne vil for det meste være på engelsk og altid fra King James Bibel (KJV)... Da KJV ikke findes på dansk, endnu...

    Marie-Louise Munk Dåb i Jordanfloden
    Fra min dåb i Jordanfloden i 2016
    TILMELD NYHEDSBREV

    Emner

    All
    144000
    153
    3. Mosebog
    5. Mosesbog
    666
    Adam Og Eva
    Agenda 2030
    Alternativ Behandling
    Apocrypha
    Apologetics
    Astrologi
    Babylon
    Bæstets Mærke
    Bethlehem
    Biblen
    Bøn
    Dåb
    Dæmoner
    Daniels Bog
    De Faldne Engle
    Den Katolske Kirke
    Det Gamle Testamente
    Det Kosmiske Bryllup
    Det Nye Testamente
    DNA - MRNA
    El-itterne
    Endetiden
    Etymologi
    FN Og EU
    Frans Assisi
    Frimurer
    Godhead
    Guds Lam
    Guds Lov
    Guds Rustning
    Guds Vilje
    Healing - Helbredelse
    Hedenske Traditioner
    Hermonbjerget
    Hosea
    Inspiration
    Islam
    Jesus Familie
    Jesus Fødsel
    Jesusitter
    Jesus Kristus Genkomst
    Jøder
    Johannes Åbenbaringen
    Jomfru Maria
    Julen
    King James
    Køn
    Konfirmation
    Kostvejledning
    Kristi Legeme
    Kristusbevidsthed
    Kristusfrøet
    Kristusolie
    Krystalhulen
    Lovløshed
    Lucifer - Satan
    Lyset Vs Mørket
    M 13 (40) Mem Messias
    Mammon
    Månen
    Manifestation
    Maria Magdalene
    Markusevangeliet
    Matthæusevangeliet
    Medicin
    Meditation
    Milk And Honey
    Musik
    New Age
    Paulus Efeserne
    Pinealkirtlen
    Profetier
    Regnbue
    Satanisme
    Sundhed
    Sygdom
    Syndfloden
    Tammuz
    Tegn På Himlen
    The Living Stone
    Tusindårsriget
    Vaccine
    Vejen
    Vidnesbyrd

    Arkiv

    January 2023
    December 2022
    November 2022
    July 2022
    June 2022
    May 2022
    April 2022
    February 2022
    December 2021
    November 2021
    October 2021
    August 2021
    July 2021
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    November 2020
    October 2020

    RSS Feed


    Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den.
    Brigitta af Vadstena

    TILMELD NYHEDSBREV
Må Gud vise dig vej og må Kristus være hos dig!
Om K.I.H.
Tilmeld nyhedsbrev
Kontakt
  • Hjem
  • Leveråd
  • Blog